| 1 | Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter. |
| 2 | Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden. |
| 3 | Og han raabte med stærk Røst, som en Løve brøler; og der han havde raabt, talede de syv Tordener deres Røster. |
| 4 | Og der de syv Tordener havde talet deres Røster, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: forsegl, hvad de syv Tordener talede, men nedskriv det ikke. |
| 5 | Og Englen, som jeg saae staae paa havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen |
| 6 | og svoer ved den, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen og hvad derudi er, og Jorden og hvad derudi er, og Havet og hvad derudi er, at der ikke mere skal gives Tid; |
| 7 | men i de Dage, da den syvende Engels Røst skal høres, skal Guds skjulte Raad fuldkommes, som han har forkyndet sine Tjenere, Propheterne. |
| 8 | Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden. |
| 9 | Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham: giv mig den liden Bog. Og han sagde til mig: tag og nedsvælg den! og den skal smerte i dit Liv, men i din Mund skal den være sød som Honning. |
| 10 | Og jeg tog den liden Bog af Engelens Haand og nedsvælgede den: og den var i min Mund sød som Honning, men der jeg havde svælget den, følede jeg Smerte i mit Liv. |
| 11 | Og han sagde til mig: det bør dig atter prophetere imod Folk og Hedninger og Tungemaal og mange Konger. |
