| 1 | Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi de første Himmel og den første Jord varforgaaet, og Havet var ikke mere. |
| 2 | Og jeg, Johannes, saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredet som Bruden, smykket for sin Brudgom. |
| 3 | Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: see, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud. |
| 4 | Og Gud skal aftørre hver Taare af deres øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi det Første er veget bort. |
| 5 | Og den, som sad paa Thronen, sagde: see, jeg gjør alle Ting nye. Og han siger til mig: skriv; thi disse Ord ere sande og trofaste. |
| 6 | Og han sagde til mig: det er skeet. Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden. Den Tørstige vil jeg give af Livsens Vands Kilde uforskyldt. |
| 7 | Den, som seirer, skal arve alle Ting, og jeg vil være ham en Gud, og han skal være mig en Søn. |
| 8 | Men de Feige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddraberne og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død. |
| 9 | Og een af de syv Engle, som havde de syv Skaaler fulde af de syv sidste plager, kom til mig og talede med mig og sagde: kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru. |
| 10 | Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud. |
| 11 | Den havde Guds Herlighed, og dens Glands var som den dyrebareste Sten, som krystalklar Jaspis. |
| 12 | Den havde ogsaa en stor og høi Muur med tolv Porte og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammer; |
| 13 | mod Østen tre Porte, mod Norden tre Porte, mod Sønden tre Porte, mod Vesten tre Porte. |
| 14 | Og Stadens Muur havde tolv Grundvolde, og paa dem Lammets tolv Apostlers Navne. |
| 15 | Og den, som talede med mig, havde et Guldrør, at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Muur. |
| 16 | Og Staden ligger i Fiirkant; dens Længde er saa stor som Breden. Og han maalte Staden med Røret: Tolv tusinde Stadier; og dens Høide svarer lige til dens Længde og Brede. |
| 17 | Og han maalte dens Muur, hundrede fire og fyrretyve Alen, efter et Menneskes Maal, som Englen brugte. |
| 18 | Og dens Muur var fra Grunden opbygt af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar. |
| 19 | Og Stadens Muurs Grundvolde vare prydede med allehaande dyrebare Stene; den første Grundvold var Jaspis, den anden Saphir, den tredie Chalcedon, den fjerde Smaragd, |
| 20 | den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyasinth, den tolvte Amethyst. |
| 21 | Og de tolv porte vare Perler, enhver af Portene een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar. |
| 22 | Og jeg saa intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud den Almægtige og Lammet. |
| 23 | Og Staden behøver ikke Sol eller Maane til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys. |
| 24 | Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Glands og Herlighed til den. |
| 25 | Dens porte skulle ikke lukkes om Dagen, og Nat skal der ikke være. |
| 26 | Og de skulle føre Folkenes Glands og Herlighed til den. |
| 27 | Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller Nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog. |
