| 1 | Og derefter saae jeg fire Engle staae paa Jordens Fire hjørner, som holdt Jordens fire Vinde, paa det ingen Vind skulle blæse over Jorden, ei heller over Havet, ei heller over noget Træ. |
| 2 | Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende: |
| 3 | skader ikke Jorden, ei heller Havet, ei heller Træerne, indtil vi faae beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander. |
| 4 | Og jeg hørte deres Tal, som bleve beseglede, hundrede og fire og fyrretyve tusinde Beseglede af alle Israels Børns Stammer: |
| 5 | Af Judas Stamme tolv tusinde Beseglede; af Rubens Stamme tolv tusinde Beseglede; af Gads Stamme tolv tusinde Beseglede; |
| 6 | af Assers Stamme tolv tusinde Beseglede; af Naphthali' Stamme tolv tusinde Beseglede; af Manasse' Stamme tolv tusinde Beseglede; |
| 7 | af Simeons Stamme tolv tusinde Beseglede; af Levi' Stamme tolv tusinde Beseglede; af Isachars Stamme tolv tusinde Beseglede; |
| 8 | af Sebulons Stamme tolv tusinde Beseglede; af Josephs Stamme tolv tusinde Beseglede; af Benjamins Stamme tolv tusinde Beseglede. |
| 9 | Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og Palmegrene i deres Hænder, |
| 10 | og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen og Lammet! |
| 11 | Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: |
| 12 | Amen! Velsignelse og Ære og Viisdom og Tak og Priis og Magt og Styrke være vor Gud i al Evighed! Amen. |
| 13 | Og en af de Ældste talede og sagde til mig: disse, som ere iførte de lange hvide Kjortler, hvor ere de? og hvorfra ere de komne? |
| 14 | Og jeg sagde til ham: Herre! du veed det. Og han sagde til mig: disse ere de, som ere komne ud af den store Trængsel og have tvættet deres Kjortler og have gjort dem hvide i Lammets Blod. |
| 15 | Derfor ere de for Guds Throne og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Thronen, skal udbrede Paulun over dem. |
| 16 | De skulle ikke hungre mere, ei heller tørste mere, Solen skal ei falde paa dem, ei heller nogen Hede. |
| 17 | Thi Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine. |
